Drenge trives i gruppedynamikker, hvor kooperation og rivalitet bestemmer hierarkiske konstruktioner. Drenge menes at identificere sig selv i større grupper som betydningsfulde individer. En drengs selvværd afhænger af andres anerkendelse i fællesskabet. Heri ses der mening og betydning for den enkelte og dens personlighed.
Piger derimod er ikke gruppe væsner. Pigers adfærd er præget af individuelle relationer til andre individer, som koordineres i mindre grupper. Derigennem knytter piger få, men stærke relationer. Dette netværk af tætte sociale kontakter, i mindre grupper, er dét piger generelt identificerer sig med. Her er det den individuelle spejling i modparten der er afgørende for identitetsdannelsen. Piger ser tit individuelle præstationer som betydningsfulde. Gode bedrifter, ros af pædagogen/læreren, etc., hvor drenge sjældent ser værdi i den slags ting. Her vægter social anerkendelse mere.