Torben Schmidt

Køkken / bryggers renovering

Nu går vi i gang!
Så kom buen væk!
Opmåling af gulv, hvor riller til gulvvarme skal ligge.
Efter 6 timers arbejde er det første gulv rillet ud!
Muren er blevet målt op og boret i, så den knækker hvor den skal. For at sikre et jævnt brud, er der også boret fra modsat side.
Det første hul i væggen!
Vicktor hjælper med at bryde fliser op med borehammeren. Vi fik hurtig en konkurrence om hvem der tog flest hele fliser op. 🙂
Så kom halvmuren væk. Alene med håndkraft – en mukkert og godt humør, så lå den nede!
Dagenes arbejde med at fjerne fliseklæb og udrulning af betongulv har tydeligt sat sine spor på omgivelserne udenfor.

Gulvvarme riller lukkes

Jeg har valgt at lukke rillerne til gulvvarme med fleksibel fliseklæb. Det fleksible fliseklæb har en elasticitet, så det kan bevæge sig bedre end cement ved varmeforskelle. Man plejer at støbe riller med i almindelig cement/beton, men det belaster rørene en del mere en hvis man tænker på at støbe i et materiale der kan give sig når varmerørerne arbejder.

Forberedelse til fliselægning

Gulvafløbet gav mig en del hovedpine. For at afløbet kommer i plan med fliserne, søger mange til en forlængerramme, så man kan bruge eksisterende afløb. Det er dog ikke helt lovligt.

jeg har valgt at hakke hele afløbet op, så jeg kunne fjerne risten. Den gamle rist er på billedet støbt, så der opnås den ønskede form. Støbningen er små 10-20 mm under plan.

Når mørtlen er næsten tør, trækkes det gamle afløb ud og en ny indsættes. Fliselæggeren vil kunne justere risten til fliserne og påfylde resten af støbningen med fliseklæb.

På billedet er der påført primer på gulvet, så der kan spartles med flydespartel.

Inden fliserne kan komme på, skal gulvet spartles med gulvspartelmasse. Der er gulvvarme i bryggers, så der skal spartles 1-2 mm med gulvvarmeegnet flydespartel. Der er påført primer som skal tørre 1-2 timer.

Gulvspartel

Så kom der gulvspartel på, så små ujævnheder glattes ud og der er klar til at lægges fliser.

Ril ud til el

Imens gulvspartlen tørrer, rilles der ud til el. De bestående ledninger fra komfur/ovn skal lægges til de nye placeringer, samt køleskab og kaffemaskine skal have deres egne stikkontakter lige bag apparatet. HUSK der bliver sat Euro-kontakter (Schuko stikkontakter), så hvidevarerne får direkte jordforsyning.

Fra venstre: stikkontakt til køleskab, så kommer stikkontakt til kaffemaskine. Højre stikkontakt til ovn.

Der skal bemærkes, at det kun er køleskab og kaffemaskine der kører over det ene 13A sikringskreds. Ovnen tilsluttes seperat til en 16A sikringskreds. Kun 3 polet, men i samme sikringsgruppe som komfuret, som tilsluttes 5 polet i et komfurudtag.

Forskudte stikkontakter til venstre og rille til komfuret til højre.

Vindueskarmen er fjernet

Så bordpladen kan gå hele vejen ind til vinduet i et stykke, skal vindueskarmen fjernes og støbes op i højde med køkkenskabskant, så bordpladen kan hvile på det nye underlag.

Jeg har sat en gipsvindueskarm, som fungerer som underlag til at mørtlen kan komme på.

Så lægges der fliser

Vi fik en dygtig fliselægger til at lægge vores 60×60 cm fliser i bryggerset. Fliserne hentede vi selv og på billedet er fliserne ved at blive lagt. Vi brugte fleksibel fliseklæb der er egnet til gulvvarme af mærket LIP. Fliserne er købt hos Flisekompagniet i Odense og kommer i “Rain Grey” nuance. Dette for ikke at være for lys – ift de hvide køkkenskabe og heller ikke for mørk.

Fliserne holdes i vatter med kegler i plastik holdere. De sparkes af dagen efter, hvor fliseklæben er tør.

Køkken og bryggers skabe bliver leveret

Vi fortsætter med klargøringen…

Nu bliver væggene spartlet og filten repareret, så der kan komme nyt filt og maling på væggene.

Der sættes filt på

for at få et godt finish på vægge i køkkenet, får vi spartlet væggene og sat filt op af Martin og sine to ansatte ved Nordic Painthouse som gjorde udmærket arbejde.

Når filten kommer op, begynder projektet allerede at tage form og man begynder at kunne se et endelig færdigt produkt.

Gulvet venter

Imens vi venter på at køkkenet bliver sat op, lukker jeg gulvvarmerillerne med elastisk fliseklæb, så gulvvarmerørene kan bevæge sig i varmen og ikke sprækker beton eller får revner.

Så kommer der flydende gulvspartel på, så ujævnheder og små sprækker dækkes – forberedt til lægning af laminatgulv.

Køkkenet og bryggers bliver sat op

Nu er gulvet klar til at blive lagt

Ja, og vi maler lige midt i det hele også. Gulvet bliver lagt sammenhængende uden afslutning ved døre. Derfor må vi rykke møbler i takt med gulvlægningen, som også gør, at jeg ikke kan lægge gulv videre til et vist punkt. Sålænge vi bor i stuen, kan jeg ikke lægge videre fra køkkenet. Derfor er Nikolines værelse lavet først og vi maler i mellemtiden.

Og der males…

Emhætten sættes op..

Gulvet lægges

Da vi har hund og generelt er en familie der går meget ind og ud ad huset, har vi valgt at lægge laminatgulv i stedet for trægulv. En børnefamilie skal gerne kunne spilde et glas mælk e.l. uden at gulvet tager skade i længden. Vi havde lyst ask-gulv liggende i forvejen, som tog nogle skader ved spild og tab af genstande. Derfor faldt valget på et solidt laminatgulv der samtidig er lydsvag og robust. Gulvet er akustik kork gulv fra Timberman Wicanders, som vi fik leveret og selv har lagt.

Klikgulve er som sådan nemme at lægge, men det er vigtigt at brædderne ligger lige til hinanden. Den mindste forskydning giver problemer med at kliksystemet binder. (Jeg taler af erfaring. ☺️)

Vi ville rigtig gerne lægge gulvet sammenhængende i hele huset. Dvs uden dørtrin, for at have et sammenhængende udseende. Det gjorde processen lidt svær, da vi samtidig boede i huset. Gulvlægningen skete over flere etaper, så vi lavede køkkenet først, derefter ryddede en halv del af stuen, lagde denne halvdel bagefter og gik over til børneværelserne. Først da soveværelse og resten af stuen var ryddet, kunne vi lægge resten.

Når gulvet skal lægges sammenhængende, er det vigtigt at skabe en lige linje gennem hele huset.

Der males

Vi malede alle rummene og vinduer. At have gine nye møbler og hvidmalede vægge, gav er gulligt skær på vinduerne, så også disse skulle have en omgang maling. Ved at male vinduer er det vigtigt at male meget omhyggeligt og bruge en tilpas fin pensel. Stine gav sig ekstra meget umage og brugte meget tid på at male vinduer og døre. Da de skulle have 2-3 gange maling, brugte hun omtrent 3-4 fra morgen til aften at male vinduer og døre.

Vi maler vægge

2 Comments

Leave a Comment