Torben Schmidt

Planter og svampe kommunikerer. “Hjælp, jeg bliver spist!” – Svært at tro, men planter, svampe og træer kan kommunikere med hinanden. Træer har et globalt netværk af rødder, svampe et menneskelignende sprog. Her kan du finde ud af alt om deres kommunikation. I klippet: En urtepotte, der taler til dig.

Det vigtigste ved plantekommunikation

• Planter er ikke passive! De reagerer på deres miljø, kommunikerer med hinanden og advarer endda hinanden om glubske dyr via biokemiske SOS-opkald.
• Selvfølgelig taler træer, buske og blomster ikke gennem ord. Men: De kan producere klik, lugte, smage og elektriske signaler og kommunikere om dem.
• Det er under jorden! Planter har endda bygget et socialt netværk af rødder under jorden, hvorigennem de udveksler information: Wood Wide Web. Det spænder over hele verden. Du kan læse mere om det nedenfor.
• Svampe spiller også en afgørende rolle i kommunikationen. Med deres tråde forbinder de planternes rødder. Planter bruger dette netværk til at advare hinanden om skadedyr og distribuere næringsstoffer.
• På et tidspunkt vil der dog være fred: For, som forskere har opdaget, sover træer og blomster også om natten.

Akaciens forsvarssystem: Sådan advarer træer om fare

Det glubende udyr kommer! Det er netop det, akacier i den afrikanske savanne advarer hinanden imod. For eksempel, hvis en giraf nipper i et træ, frigiver den plantehormonet ethen (eller ethylen). Vinden fører den lugtfri gas til nabotræer. De forstår det kemiske budskab og ved nu: Endnu et træ bliver lige nappet i. De aktiverer deres forsvarssystem og producerer tanniner. Disse gør bladene bitre og svære for dyr at fordøje. Nå, det er bittert for giraffen – bogstaveligt talt.

Limabønnen kalder myrer til forsvar

• Limabønnen er tosproget. Hvis et skadedyr napper i bælgplanten, sender det flere signaler på samme tid.
• Duftende ting! Planten advarer sine naboer om dufte kaldet VOC-blandinger. Så de andre bønner kan bevæbne sig. Alt efter mottoet: Sammen er vi stærke.
• Samtidig producerer limabønnen en sød nektar, når den angribes. Med det ringer den til sine livvagter.
• Myrer elsker nektaren og skynder sig at få den. De spiser så skadedyr som mider på samme tid. Og planten er sikker igen.
• Aflytning! Majsplanter lokker også deres fjenders fjender med VOC-signaler. De lytter først til signaler fra andre planter. Så efterlyser de snyltehvepse via dufte. De lægger æg i bladene, og afkommet lever derefter af planteskadedyr.

VOC står for “Volatile Organic Compounds” – altså flygtige organiske forbindelser.

Wood Wide Web: Træer har et globalt netværk

Planter har et socialt netværk – og det virker under jorden, bogstaveligt talt. Fordi deres rødder er forbundet af et netværk af svampe, der spænder over hele verden. Planterne udveksler information og næringsstoffer via fine svampetråde. Det er ligesom Skovens Internet. Thorunn Helgason beskrev allerede denne “Wood Wide Web” i 1998. Ifølge undersøgelsen er 90 procent af alle familier af landplanter forbundet med hinanden.

Svampe har et stort ordforråd

• Svampe siges at have et sprog, der ligner os menneskers.
• Det mener i hvert fald briten Andrew Adamatzky. I et studie med elektroder undersøgte han kommunikationen af ​​forskellige typer svampe.
• Svampetrådene kommunikerer med hinanden via elektriske impulser, som minder meget om det menneskelige nervesystem. Disse impulser kan måles.
• Datalogen opdagede, at der er visse mønstre i de signaler, som svampe udsender. De er omtrent lige så lange som vores ord.
• Svampe har et ordforråd på op til 50 ord, siger Andrew Adamatzky. Den “mest veltalende” svamp er den almindelige kløvblad.

Kløvblad – Schizophyllum commune er en svampeart i slægten Schizophyllum. Svampen ligner bølgende bølger af tætpakkede koraller eller løs kinesisk vifte. “Gillies” eller “splittede gæller” varierer fra cremet gul til bleg hvid i farven. Hætten er lille, 1-4 centimeter bred med en tæt, men svampet kropsstruktur. 

Wikipedia

Økoakustik: Planter udsender lyde i ultralydsområdet

Lad os høre hvordan skoven har det! Det er præcis, hvad forskere gør i en relativt ung disciplin: økoakustik eller lydlandskabsøkologi.  Man fanger lyden af ​​et landskab. Der benyttes mikrofoner og lydoptagere til at forstærke og optage naturens lyde. Hvis der for eksempel lyder et brag i stammen på et træ, betyder det: Træet er tørstig. Sådanne lyde er i ultralydsområdet. Læs også om det fascinerende klimatræ Paulownia Tomentosa, som menes at være det hurtigst voksende træ i verden og indtager en lovende rolle som den absolute Co2 støvsuger.