Min gode oplevelse med skoleabc.dk
– En pålidelig kilde til læremidler og kontorartikler
Kære kolleger og lærere,
Jeg vil gerne dele min seneste positive oplevelse med jer. Som naturfagslærer og tysklærer på en folkeskole har jeg altid været på udkig efter pålidelige og kvalitetsrige læremidler og kontorartikler. For nylig fik jeg anbefalet webshoppen skoleabc.dk, og jeg må sige, at det har været en sand fornøjelse at handle der.
Stor produktsortiment og nem navigation
En af de første ting, der imponerede mig, var det store udvalg af læremidler og kontorartikler, der er tilgængelige på skoleabc.dk. Uanset om du underviser i naturfag, sprog eller andre fag, vil du finde et omfattende sortiment af materialer, der passer til dine behov. Jeg fandt nemt de specifikke læremidler, jeg søgte, takket være webshoppens brugervenlige navigation og kategorisering af produkterne.
Enestående kundeservice
Jeg værdsætter virkelig god kundeservice, og skoleabc.dk skuffede ikke. Da jeg havde spørgsmål om nogle af produkterne, tog jeg kontakt til deres kundeservice. Jeg blev mødt af en venlig og hjælpsom medarbejder, som var ekspert på området og besvarede alle mine spørgsmål. Det var tydeligt, at de havde stor viden om deres produkter og var dedikerede til at hjælpe mig med at finde de rette læremidler til mine elever.
Hurtig levering
En af de ting, der virkelig gjorde indtryk på mig, var den hurtige levering af mine varer. Efter at have afgivet min bestilling, modtog jeg mine læremidler og kontorartikler inden for få dage. Dette var virkelig en fordel, da jeg ikke skulle vente længe for at kunne bruge dem i min undervisning.
Læs også: Køkken / bryggers renovering mit projekt med køkkenrenovering som blev til en husrenovering.
Kvalitet til en god pris
Kvaliteten af de produkter, jeg købte på skoleabc.dk, var imponerende. De læremidler, jeg fik til min naturfagsundervisning, var informative og visuelt tiltalende, hvilket hjalp mine elever med at forstå og engagere sig i emnerne. Tysklæremidlerne var også af høj kvalitet og hjalp mine elever med at udvikle deres sprogfærdigheder. Desuden var de billige kontorartikler af god kvalitet og en stor hjælp i min daglige lærergerning.
En pålidelig kilde til læremidler og kontorartikler
Alt i alt kan jeg varmt anbefale skoleabc.dk som en pålidelig kilde til læremidler og kontorartikler. Deres brede sortiment, fremragende kundeservice, hurtige levering og produkter
af høj kvalitet har gjort mig til en tilfreds kunde. Jeg vil fortsætte med at handle hos skoleabc.dk og opfordre jer til at udforske deres webshop, hvis I leder efter pålidelige og kvalitetsrige materialer til jeres undervisning.
Husk, at som lærere spiller vi en vigtig rolle i at give vores elever de bedste muligheder for læring og udvikling. Ved at vælge de rigtige læremidler kan vi gøre undervisningen endnu mere engagerende og meningsfuld.
Kærlig hilsen,
Torben Schmidt
Naturfagslærer og tysklærer
Køkken / bryggers renovering
Gulvvarme riller lukkes
Jeg har valgt at lukke rillerne til gulvvarme med fleksibel fliseklæb. Det fleksible fliseklæb har en elasticitet, så det kan bevæge sig bedre end cement ved varmeforskelle. Man plejer at støbe riller med i almindelig cement/beton, men det belaster rørene en del mere en hvis man tænker på at støbe i et materiale der kan give sig når varmerørerne arbejder.
Forberedelse til fliselægning
Gulvafløbet gav mig en del hovedpine. For at afløbet kommer i plan med fliserne, søger mange til en forlængerramme, så man kan bruge eksisterende afløb. Det er dog ikke helt lovligt.
jeg har valgt at hakke hele afløbet op, så jeg kunne fjerne risten. Den gamle rist er på billedet støbt, så der opnås den ønskede form. Støbningen er små 10-20 mm under plan.
Når mørtlen er næsten tør, trækkes det gamle afløb ud og en ny indsættes. Fliselæggeren vil kunne justere risten til fliserne og påfylde resten af støbningen med fliseklæb.
På billedet er der påført primer på gulvet, så der kan spartles med flydespartel.
Inden fliserne kan komme på, skal gulvet spartles med gulvspartelmasse. Der er gulvvarme i bryggers, så der skal spartles 1-2 mm med gulvvarmeegnet flydespartel. Der er påført primer som skal tørre 1-2 timer.
Gulvspartel
Så kom der gulvspartel på, så små ujævnheder glattes ud og der er klar til at lægges fliser.
Ril ud til el
Imens gulvspartlen tørrer, rilles der ud til el. De bestående ledninger fra komfur/ovn skal lægges til de nye placeringer, samt køleskab og kaffemaskine skal have deres egne stikkontakter lige bag apparatet. HUSK der bliver sat Euro-kontakter (Schuko stikkontakter), så hvidevarerne får direkte jordforsyning.
Der skal bemærkes, at det kun er køleskab og kaffemaskine der kører over det ene 13A sikringskreds. Ovnen tilsluttes seperat til en 16A sikringskreds. Kun 3 polet, men i samme sikringsgruppe som komfuret, som tilsluttes 5 polet i et komfurudtag.
Vindueskarmen er fjernet
Så bordpladen kan gå hele vejen ind til vinduet i et stykke, skal vindueskarmen fjernes og støbes op i højde med køkkenskabskant, så bordpladen kan hvile på det nye underlag.
Jeg har sat en gipsvindueskarm, som fungerer som underlag til at mørtlen kan komme på.
Så lægges der fliser
Vi fik en dygtig fliselægger til at lægge vores 60×60 cm fliser i bryggerset. Fliserne hentede vi selv og på billedet er fliserne ved at blive lagt. Vi brugte fleksibel fliseklæb der er egnet til gulvvarme af mærket LIP. Fliserne er købt hos Flisekompagniet i Odense og kommer i “Rain Grey” nuance. Dette for ikke at være for lys – ift de hvide køkkenskabe og heller ikke for mørk.
Fliserne holdes i vatter med kegler i plastik holdere. De sparkes af dagen efter, hvor fliseklæben er tør.
Køkken og bryggers skabe bliver leveret
Vi fortsætter med klargøringen…
Nu bliver væggene spartlet og filten repareret, så der kan komme nyt filt og maling på væggene.
Der sættes filt på
for at få et godt finish på vægge i køkkenet, får vi spartlet væggene og sat filt op af Martin og sine to ansatte ved Nordic Painthouse som gjorde udmærket arbejde.
Når filten kommer op, begynder projektet allerede at tage form og man begynder at kunne se et endelig færdigt produkt.
Gulvet venter
Imens vi venter på at køkkenet bliver sat op, lukker jeg gulvvarmerillerne med elastisk fliseklæb, så gulvvarmerørene kan bevæge sig i varmen og ikke sprækker beton eller får revner.
Så kommer der flydende gulvspartel på, så ujævnheder og små sprækker dækkes – forberedt til lægning af laminatgulv.
Køkkenet og bryggers bliver sat op
Nu er gulvet klar til at blive lagt
Ja, og vi maler lige midt i det hele også. Gulvet bliver lagt sammenhængende uden afslutning ved døre. Derfor må vi rykke møbler i takt med gulvlægningen, som også gør, at jeg ikke kan lægge gulv videre til et vist punkt. Sålænge vi bor i stuen, kan jeg ikke lægge videre fra køkkenet. Derfor er Nikolines værelse lavet først og vi maler i mellemtiden.
Og der males…
Emhætten sættes op..
Gulvet lægges
Da vi har hund og generelt er en familie der går meget ind og ud ad huset, har vi valgt at lægge laminatgulv i stedet for trægulv. En børnefamilie skal gerne kunne spilde et glas mælk e.l. uden at gulvet tager skade i længden. Vi havde lyst ask-gulv liggende i forvejen, som tog nogle skader ved spild og tab af genstande. Derfor faldt valget på et solidt laminatgulv der samtidig er lydsvag og robust. Gulvet er akustik kork gulv fra Timberman Wicanders, som vi fik leveret og selv har lagt.
Klikgulve er som sådan nemme at lægge, men det er vigtigt at brædderne ligger lige til hinanden. Den mindste forskydning giver problemer med at kliksystemet binder. (Jeg taler af erfaring. ☺️)
Vi ville rigtig gerne lægge gulvet sammenhængende i hele huset. Dvs uden dørtrin, for at have et sammenhængende udseende. Det gjorde processen lidt svær, da vi samtidig boede i huset. Gulvlægningen skete over flere etaper, så vi lavede køkkenet først, derefter ryddede en halv del af stuen, lagde denne halvdel bagefter og gik over til børneværelserne. Først da soveværelse og resten af stuen var ryddet, kunne vi lægge resten.
Når gulvet skal lægges sammenhængende, er det vigtigt at skabe en lige linje gennem hele huset.
Der males
Vi malede alle rummene og vinduer. At have gine nye møbler og hvidmalede vægge, gav er gulligt skær på vinduerne, så også disse skulle have en omgang maling. Ved at male vinduer er det vigtigt at male meget omhyggeligt og bruge en tilpas fin pensel. Stine gav sig ekstra meget umage og brugte meget tid på at male vinduer og døre. Da de skulle have 2-3 gange maling, brugte hun omtrent 3-4 fra morgen til aften at male vinduer og døre.
Vi maler vægge
Mykorrhizae svampe
Mykorrhizae dannes, når mykorrhizasvampe inficerer nydannende ikke-vedagtige rødder.
Udtrykket ‘mykorrhizae’ beskriver et symbiotisk forhold mellem gavnlige svampe og planter. Mykorrhizasvampe lever i og omkring rødderne af de fleste planter. Til gengæld for sukkerarter og simple kulhydrater optager og videregiver mykorrhizasvampene de mineraler og den fugt, der er nødvendig for plantens vækst.
I løbet af 10 millioner af år har planter udviklet dette symbiotiske forhold til svampen for at hjælpe dem med at overleve betingelser med tørke, ekstreme temperaturer og perioder med lav jordfrugtbarhed.
Mykorrhizasvampe koloniserer en plantes levende rodsystem og udvider det faktisk længere ned i jorden – nogle gange med op til 1000%! Ved at indtage næringsstoffer og vand og sende det videre til rødderne, er disse organismer et vigtigt led i en plantes næringskredsløb.
I naturen findes mykorrhizasvampe på omkring 99 % af plantearterne, men i bymiljøer mangler de fattige, komprimerede jorde ofte disse essentielle svampe.
Læs mere om svampe og træers samarbejde i min anden artikel.
Hjælp dit træ med at trives
Dine træer i haven har også udviklet et forhold til mykorrhizasvampe. Når træer plantes i bymiljøer, bliver forholdet dog ofte brudt, og træet bliver overladt til sig selv under fjendtlige forhold. Som boligejer er det bedste bidrag, du kan yde til dit træs sundhed, at mindske træstressen med tilsætning af gavnlige mykorrhizasvampe til jorden. Du kan købe mykorrhizasvampe-tilskud i butikkerne, men det aller bedste for dit træ er, at forbedre jordbunden omkring det.
Vil det sige, at du skal leje en minigraver nu og lægge et budget på flere tusinde kroner til jordomlægning? NEJ!
Få svampe til dine træer
Den bedste måde du kan forbedre den omkringliggende jord på er, at lade naturlige processer ske på og i jorden. Der er en del simple kneb du kan bruge. Her er nogle af dem, men listen er langt fra færdig.
- Lad blade og nedfaldne frugter ligger til efteråret (det udvikler svampe og inviterer insekter, som bidrager med næring og liv i jordbunden)
- Hold jorden fugtig, slå mindre græs (fugten bevares længere under det lidt højere græs. Jo mere vand der er i jorden, jo bedre kan svampe og rødder bredes.)
- Gå så lidt som muligt på jorden (selvfølgelig skal du færdes, men undgå såvidt som muligt meget trafik nær træet, så jorden ikke bliver alt for komprimeret)
3 hurtige tips til at gøre forholdene godt for dit træ hjemme i haven.
Det kan godt være, at du sidder tilbage med en lidt tam følelse af, at det jo ikke er nok. Det er det. Du skal forestille dig, at svampene skal have gode, naturlige forhold. Mykarrhiza svampe skal nok komme.
De fleste træer kalder på svampene gennem enzymer de udskiller gennem deres rødder. Svampesporer er til alle tider i luften og de rigtige svampe skal nok finde vej til dit træ og gro sig fast under de rigtige betingelser.
Det allervigtigste er en jordbund med masser af vand. Selvom din havejord er fast nybygger-jord. Rødder, svampe, bakterier og insekter trives i fugtig jord. De skal nok gøre et godt stykker arbejde.
Stol på naturen og skab så naturtro betingelser som muligt. Tænk på en skovbund, hvor blade ligger og flyder og grene rådner op i et fugtigt, skygget miljø.
På WikiPedia kan du læse en del mere om mykorrhiza svampe. Jeg går ikke så meget ind i endo-, ecto- og arbuskulær mykorrhiza. Det kan du læse mere om på siden her.
Havtorn
Kend din havtorn og få nogle gode ideer til opskrifter på havtorn.
Ti gange så meget vitamin C i havtorn end i en citron.
Havtornen er sammen med hyben de frugter der indeholder mest vitamin C. Et rigtig sundt bær, som er ganske gratis.
Fra september til december kan du nemlig plukke havtorn og skanke de sunde frugter til dig selv.
Levested
Du kan finde flest havtorn, som navnet antyder, ved kystområder. Langs strandbredde og naturlig vegetation ved havområder er den sædvanligvis en meget udbredt plante, hvor du kan skanke for livet løs.
Den trives dog også godt i havfjerne områder og findes tit i vejkanter eller nogle gange i skovbryn.
I vores boligkvarter har grundejerforeningen opført et naturligt hegn rundt om arealet, hvilket indeholder mange havtorn, som er frit tilgængelige.
Havtorn kan med fordel plantes ud i haven eller steder. Det er en robust plante.
1. Tørrede havtorn
Et godt råd før høsten: saml hele grene med bær, som du kan klippe af. Læg grenene i fryseren i et par dage. I frossen tilstand er bærerne meget lettere at få af grenen.
Den nemmeste måde at bruge havtorn på er, at tørre dem. De små bær bliver langtidsholdbare og kan nemt spises som snacks eller tilsættes andre retter som f.eks. topping på kager og deslige.
Fremgangsmåde
Den mest energivenlig måde at tørre havtorn på, er at lufttørre dem. Dette kan godt tage flere dage og du skal huske at sprede bærerne godt, så fugten kan slippe væk.
Bærerne kan også let tørres i f.eks. ovnen på 40-50 grader. Sørg for at klemme en træske i lågen, så fugten kan slippe ud. Selvom det lyder som frås af energi, bruger en almindelig ovn kun ca 0,11 kW pr. time, så hvis man ikke har mulighed for at lufttørre sine havtorn, er ovnen ikke det værste alternativ.
Bærerne skal tørres indtil de ligner lyse rosiner.
2. Havtornte
Når først du har tørret en masse havtornbær, kan du sagtens bruge de tørrede havtorn til te. Metoden er helt simpelt og enkelt.
Kom nogle tørrede havtornbær i en te-si og hæld ca 2 dl kogende vand over dem. Lad dem trække i det varme vand i en små 5-10 minutter. En lækker og rigtig sund te.
Når du hælder teen i en termokop, kan du med fordel nyde din havtornte på farten eller bare holde den længere varm.
3. Havtornjuice
Du kan lave en meget sund havtornjuice med masser af vitaminer. Følg fremgangsmåden og varier gerne til dine egne behov.
- Kog havtornene op. Husk kun lige at dække havtornene med vand.
- Lad dem koge på lavt blus i nogle minutter. Mos derefter havtornene groft. Du kan bruge en stavblender eller en gaffel.
- Sæt en si med et stykke stof, viskestykke e.l., over en gryde og hæld blanden i. Når alt er i, tværer du stoffet ud og lader saften dryppe i gryden.
- For at gøre saften længere holdbart, så opvarm saften en gang til ca 80 grader og hæld saften på rene flasker.
Voilà, en gang sund juice lavet af gratis havtorn.
Du må gerne smage til med sukker e.l. – alt efter din smag.
Afrunding
Jeg håber, at du fik nogle lidt anderledes ideer til at bruge din havtorn.
For mig er det vigtigt at finde på simple måder at bruge sine sankede frugter og bær, så det bliver en god oplevelse.
Du kan finde rigtig mange opskrifter på havtorn snaps og havtorn topping på nettet, men måske giver mine fif dig blod på tanden til at prøve kræfter med andre, lidt mere simple opskrifter.
God fornøjelse og velbekomme! 🤗
Læs også om svampe og andre gaver fra naturen.
Her kan fu læse lidt mere.
Panter Fluesvamp
Amanita Pantherina
MEGET GIFTIG
Spis den ikke.
Det er søndag, den anden dag i efterårsferien i oktober måned. For en gang skyld er jeg uden hunde i skoven. Denne gange for at køre radiobil med min søn i den bakkede, gamle Bøgegrotten i Ringe.
Som noget af det første jeg ser, stående i græsset, er en brun svamp med tydelig vølvet hat og hvide skæl på toppen.
Det er faktisk min søn der forbavset udbryder: “Se, er det ikke en fluesvamp?”
Det var det. Jeg tog et godt stykke ned i jorden med fingrene, så jeg får hele sokken med op.
Identificer en fluesvamp
Når man skal identificere en svamp, eller rettere sagt, identificere en fluesvamp, så er der 3 simple, men afgørende kendetegn man kan genkende fluesvampen på.
- Har svampen en sok
- Har stokken en krans
- Har den hvide lameller
Hvis du kan svare ja til alle 3 kendetegn, så er det med sikkerhed en fluesvamp i Amanita familien.
Skællene på hatten, samt farven er selvfølgelig også gode indikatorer, men alt efter svampens alder, eller påvirkning af sollys, kan hatten godt miste sine skæl og farve, så du nogle gange godt kan tage fejl, hvis du udelukkende ser efter farve og skæl.
Hold dig til de 3 kendetegn. Så er du sikker på, at du ikke rammer forkert. Det kan være livsfarligt at forveksle sådan en med en spiselig svamp. Især den snehvide eller grønne fluesvamp.
Panter fluesvamp
For at være helt ærlig, er det første gang, at jeg finder en Panter fluesvamp. Jeg var ikke sikker på, om set var en Brun eller en Panter. Efter at have tjekket med min svampebog, er jeg sikker på, at vi taler om en meget udbredt Panter fluesvamp (Amanita Pantherina).
Levested og art
Panter Fluesvamp er en mykorrhiza svamp, der indgår i symbiose med omkringliggende træer. Mykorrhiza svampe foretrækker forskellige træer at danne symbiose med og fluesvampen er ingen undtagelse.
Panter fluesvampen foretrækker at danne symbiose med løvtræer. Fundet mest ved f.eks. ege- eller bøgetræer, meget sjældent i nåleskov.
Giftighed
Meget giftig! Svampen kunne være hallucinerende, hvis ikke giftigheden var så høj.
MEGET GIFTIG! Spis den ikke!
Du kan godt røre ved den, lugte til den, etc. Sålænge du ikke spiser den, vil den være ufarlig for dig!
Udseende
Hatten er 6-12 cm og brun. Spredte, hvide skæl, som sidder på toppen af hatten. Hvide lameller, frie.
Stok er hvid, smal og glat. Der er en ring/krans øverst på stokken.
I bunden har den en tydelig knold/sok, som den står ud af.
Kødet er hvidt, svampen lugter ikke.
Nytte
Mykorrhiza svampe, som Panter Fluesvampen er, er meget nyttige og effektive organismer i skoven! De er super vigtige for alle skovens træer og danner en uundværlig del af skovbunden. Svampene hjælper træer med at få vand og næring og til gengæld får svampen sukkerstoffer af træet, som den ikke selv kan danne, da svampe ikke laver fotosyntese.
Skovens træer har det meget bedre og er meget mere modstandsdygtige, hvis de er i symbiose med svampene. Fluesvampen er en udmærket mykorrhiza svamp, som er en god hjælp for træerne den indgår symbiose med.
Læs også: Vores artikel om svampes symbiose med træer.
Hjernen i undervisning
Trivselsarbejdet i skolen – en forståelse for hjernens funktion i undervisningen
Hjernen i undervisningen spiller den største rolle i læring, og mange lærere og undervisere overser desværre hjernens betydning i deres didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen.
Hjerneforskning er langtfra et nyt fænomen. Tværtimod har forskningen i den menneskelige hjerne eksisteret siden 60’erne. Den har taget fart med kæmpe skridt i fremgang og praktisk anvendelse.
Desværre ser vi stadigvæk mange skoler og institutioner der primært arbejder med praktiske, målrettede indholdsmål. Dette uden at beskæftige sig dybdegående med elevernes mentale parathed. Såvel udviklingsmæssigt eller set i forhold til sindstilstand.
Jeg vil i det følgende beskrive en meget simpel aktivitet i en indskolingsklasse. Jeg har analyseret klassen nøje og jeg mener, at eksemplet viser en simpel forståelse af mekanismerne en lærer burde have for øje.
Forskel på drenge og piger
Som et forsøg på at arbejde målrettet med trivsel i en klasse i indskolingen, har jeg igangsat en bevægelsesaktivitet, jf. beskrivelsen ovenfor. Jeg har valgt at opdele aktiviteten i hhv. en drengegruppe og en pigegruppe.
Jeg oplevede, at samspillet mellem drenge og piger i klassen tit øger spændingsniveauet og forskellige opfattelser af retfærdighed og dermed opstod der et højt konfliktniveau. I sidste ende fik konfliktniveauet konsekvenser for det individuelle læringsudbytte. For mig er det vigtigt at indtænke hjernen i undervisningen, som en relevant faktor for læring.
Derfor ville jeg gerne forsøge at arbejde målrettet med hhv. piger og drenge hver for sig. Dette for at differentiere min aktivitet efter køn.
Aktiviteten gik ud på, at eleverne skulle massere hinanden på ryggen. De skulle sætte sig i en rundkreds, vende hovedet frem og lægge hænderne på skulderen af eleven foran. Derefter skulle de imitere mine massagebevægelser på den respektive foran siddende elev.
Det interessante i min observation af aktiviteten var selve paratheden til aktiviteten.
Drengene satte sig hurtigt i rundkredsen og begyndte at gøre det forventede.
Pigerne derimod var længere tid om at sætte sig i rundkredsen. Nogle piger var usikre om hvem de skulle sidde med. Andre ytrede usikkerhed om hvordan opgaven skulle løses og nogle opstillede regler for hvor og hvordan de helst ville masseres.
Jeg er blevet meget nysgerrig på forskellighederne for udførelsen af aktiviteten blandt drenge og piger. Jeg vil gerne blive klogere på, hvilke faktorer der ligger bag disse forskelligheder. Jeg vil finde ud af hvordan jeg kan tilpasse fremtidige aktiviteter i forhold til drenges og pigers køn. Set i lyset af at fremme elevernes udvikling med afsæt i elevernes mentale selvopfattelse i eksempelvis kønsroller.
Selvværd og identifikation
Siden 1970’erne og til i dag er der skrevet meget om mulige biologiske og sociokulturelle kønsforskelle i forbindelse med læring og udvikling.
En meget interessant vinkel er, at mennesker bliver født med kønsbestemte neurologiske forudsætninger for læring og udvikling. F.eks. har en forskning med 14 dage gamle spædbørn vist, ved opsættelse af en uro og et billede med morens ansigt, at drengebørn udelukkende har vist interesse for den bevægende uro og fastholdt interessen i den i flere minutter.
Pigerne, som fik vist de samme kombinationer, koncentrerede sig hurtigt på moderens ansigt og fastholdt interessen heri (Vera Birkenbihl).
Forsøget bliver set som en grundlæggende biologiserende påstand om, at drengebørn er født med et overvejende praktisk væsen, hvor piger betragtes som mere social orienteret.
Gruppedynamikker
I børns gruppedynamikker kan vi observere lignende tendens.
Drenge trives i gruppedynamikker, hvor kooperation og rivalitet bestemmer hierarkiske konstruktioner. Drenge menes at identificere sig selv i større grupper som betydningsfulde individer. En drengs selvværd afhænger af andres anerkendelse i fællesskabet. Heri ses der mening og betydning for den enkelte og dens personlighed.
Piger derimod er ikke gruppe væsner. Pigers adfærd er præget af individuelle relationer til andre individer, som koordineres i mindre grupper. Derigennem knytter piger få, men stærke relationer. Dette netværk af tætte sociale kontakter, i mindre grupper, er dét piger generelt identificerer sig med. Her er det den individuelle spejling i modparten der er afgørende for identitetsdannelsen. Piger ser tit individuelle præstationer som betydningsfulde. Gode bedrifter, ros af pædagogen/læreren, etc., hvor drenge sjældent ser værdi i den slags ting. Her vægter social anerkendelse mere.
Når vi opnår en forståelse af børn med afsæt i kønsroller, er der to retninger vi må perspektivere vores opfattelser omkring. Iflg. notatet Blik for køn i pædagogisk praksis (EVA) må vi se kønsforskelle i to forskellige tilgange. At indtænke hjernen i undervisningen og se børn i forskellige udviklingsstadier i hjerneudvikling er essentielt.
Biologiserende tilgang
Flere forskere har i nyere tid, bl.a. danske Ann-Elisabeth Knudsen, argumenterer for, at drenge og pigers hjerner er forskellige. Dermed er der forskelle på drenge og pigers adfærds- og handlemuligheder (EVA, s. 7). I en artikel fra Ann-Elisabeth Knudsen skriver hun, at pigers gennemsnitlige udvikling af hjernebjælken, i en alder på 6 år, er omtrent dobbelt så stor som drengenes. Især i området der forbinder pandelapperne. Hjernebjælken sikrer evnen til at koble den ene hjernehalvdel til den anden. Piger har her bedre biologiske forudsætninger for at koble venstre og højre hjernehalvdel.
Hjernemodningen er af stor betydning, da hjernen modnes langsommere hos drenge end hos piger. Som det tredje argument er drengenes testosteron niveau, som også har betydning for drengenes neurologiske udvikling (Artikel, pdf).
I dette perspektiv giver det god mening med f.eks. kønsopdelt undervisning og aktiviteter. De neurobiologiske forudsætninger og vilkår tilgodeses i udviklingsprocessen.
Sociokulturelle tilgang
Den sociokulturelle tilgang argumenterer for, at vi bestemmer kønsroller socialt og kulturelt. En konstruktion som dannes og vedligeholdes gennem vores personlige kønsopfattelser og formidles til børnene. Vante forestillinger og adfærd, som vi tilknytter de forskellige køn.
Denne argumentation retter sig mod pædagogen, læreren, forælderen og samfundet. Barnets identifikation med sit eget køn bestemmes ud fra det miljø barnet er i.
Forskningen er meget veldokumenteret. Forskellige forskningsprojekter konkluderer netop, at de voksnes rolle er betydelige i forhold til børns selvforståelse og udvikling. Dermed begrænser de voksnes tilgang til børnene, i tale og holdninger, børns handlerum ved at udvikle og understøtte stereotype kønsroller (EVA s.9).
Pædagogisk forståelse for betydning af køn
I henblik på den igangsatte massage aktivitet kan jeg se, at drenge og piger reagerer på og udfører aktiviteten forskelligt. Set i et biologiserende syn, er drengene mere modtagelige for en gruppeaktivitet og tilpasser sig hurtigt de fælles normer. Det fremmer udførelsen og drengene får hurtigere udbytte af aktiviteten.
I modsætning til pigerne, der overvejende indleder aktiviteten med diskussioner og usikkerhed. Hvis piger er mere social kompetente og anerkendelse bunder i korrekt udførelse af forventningen, kan jeg observere, at den tilfældige positionering af sidekammerat og krav om korrekt udførelse, har skabt usikkerhed for nogle af pigerne. Denne usikkerhed må blive efterspurgt og drøftet i fællesskab, så der undgås fejlagtig udførelse og dermed personligt nederlag for den enkelte pige.
Det er interessant at observere de forskellige gruppedynamikker. Drenge og piger befinder sig i sociokulturelle kønsopfattelser og de bliver be- og afkræftet i samspil med andre. Både voksne, andre børn, medier, etc.
Mit mål med at arbejde professionelt som lærer er primært:
Hvordan kan jeg fremme udvikling og læring hos børn med forskellige forudsætninger?
Målet blev som udgangspunkt ikke formuleret ud fra en kønsopfattelse. I takt med mine refleksioner og den indsamlede viden, vil jeg dog gerne se mit mål i forhold til forskelle på køn.
Opsummering / konklusion
Hvis børn får bedre udviklingsmuligheder ved at den pædagogiske praksis tager hensyn til børns neurologiske udvikling, og barnet befinder sig i sociokulturelle kønsopfattelser, må disse opfattes som en forudsætning for barnet. For at fremme børns udvikling og læring må jeg derfor inddrage min viden om kønsforskelle i min pædagogiske praksis.
Eksemplet giver mig en ide om, at der er forskelle på piger og drenges tilgang til undervisningsaktiviteter. Mine umiddelbare refleksioner er yderligere, at aktiviteten ikke nødvendigvis skal undgå reaktioner/modstand på indholdet eller strukturen. Hvis f.eks. pigerne har behov for at få afklaret forhold omkring udførelsen, så må min tilrettelæggelse måske give plads til at give pigerne flere forklaringer. For at minimere usikkerhed i aktiviteten. Dermed kan jeg tilgodese individuelle behov.
Ved at dele klassen i køn, kan aktiviteter måske netop fremme udvikling og bevidsthed om egen kønsrolle. Samtidig kan kønsrollen nuanceres og styrke identiteten. I blandede grupper kan børn hurtigt indgå i stereotype sociokulturelle roller, der begrænser børns handlemuligheder. Ved at arbejde koncentreret i kønsopdelte grupper, kan børn få tilbudt et udviklingsrum til at afprøve nye handlemønstre. Dermed udvikles individuelle færdigheder og kompetencer uden begrænsninger.
Læs også: Typisk mand, typisk kvinde? Kønsroller og fordomme
Fra dreng til mand
De fleste drenge vil være seje, muskuløse og selvfølgelig være voksne. Fra dreng til mand. Når drenge bliver mænd, tager hormonerne først kontrol over kroppen. Det kan være irriterende, men nogle gange også meget spændende. Og i det mindste er der en vis trøst: ikke kun teenagere, alle ens venner rammer puberteten før eller senere.
Hår – mere eller mindre
Hormonet testosteron er ansvarlig for de fleste af ændringerne. Det første tegn på, at din fra dreng til mand transformation er begyndt, er hår, der begynder at vokse omkring din penis og testikler. For nogle drenge kan dette ske i en alder af ni, for andre kun ved 14. Alt er normalt! På samme tid, nogle gange lidt senere, får du armhulehår. Først da begynder skægvæskt og andet kropshår. For eksempel på brystet eller ryggen. Hår på ryggen eller hår på brystet kommer normalt som noget af det sidste. Hvor behåret du ender med, afhænger af dine gener. Nogle drenge og mænd har lidt skæg og næppe nogen bryst eller ryghår, hvilket også er normalt.
Vækstkaos – fra dreng til mand
Du kan også høre på din stemme, at din krop i øjeblikket er i en omvæltningsfase. Når stemmen går i overgangen, kan den lyde hæs og er mindre modstandsdygtig. Dette skyldes, at din strubehoved bliver større. Brusk øges i tykkelse og styrke, og stemmebåndende bliver længere. Alt dette får din stemme til at lyde mere maskulin, dvs. dybere.
Men ikke kun strubehovedet, resten af kroppen vokser også. Rækkefølgen er lidt blandet. Først kommer hoved, fødder og hænder. Først derefter skyder arme og ben ud. Til sidst vokser overkroppen. Din krop kan se lidt ubalanceret ud i dens proportioner i løbet af denne tid. Senest når vækstfasen er overstået, vil den være aftaget.
Din krop vokser ikke kun, når du går fra dreng til mand, den ændrer også dens sammensætning. Det betyder: muskelprocenten bliver højere, skuldre og bryst bliver bredere.
Nogle gange sker det, at din krop fremstiller meget testosteron i puberteten og derefter omdanner det overskydende hormon til østrogen. Mange drenge bryder sig ikke så meget om det der sker her. De udvikler bryster! Det lyder utroligt, men det er sandt. Dette kaldes “pubertetsgynækomasti”. Men gå ikke i panik: I slutningen af puberteten forsvinder dine bryster, og dine bryster ser helt normale ud.
Har du spørgsmål til din egen pubertet eller bare har behov for at tale med nogen?
BØRNETELEFONEN KAN ALTID HJÆLPE DIG MED RÅDGIVNING. DIN HENVENDELSE ER ALTID ANONYM.
Problemer med penis
Din fysiske udvikling under puberteten betyder også, at de ydre kønsorganer, dvs. penis og testikler, ændres. Nogle gange hænger den ene testikel lavere end den anden. Men det er ikke en bekymring, mange drenge og mænd har. Det giver endda mening, fordi de to testikler ikke konstant presses mod hinanden, når de går eller løber. Penis ser også anderledes ud for alle. Og dens vækst er først helt færdig i alderen fra 16 til 18.
Når du bliver seksuelt ophidset, bliver din penis stiv. Dette kaldes også en erektion. En stiv (oprejst) penis er kun i de sjældneste tilfælde helt lige. For det meste har den en svag krumning, og vinklen, som den stikker ud fra kroppen, er forskellig for hver mand.
Pubertet kan rumme meget i en. Og så banker skolen også på og stiller krav.
Din penis er særlig følsom over for berøring, især spidsen (pikhovedet). Men også et attraktivt syn eller opståede tanker kan få den til at blive stiv. Nogle gange sker det bare uden særlig grund og i upassende situationer. Du behøver ikke at være flov, fordi din krop reagerer helt normalt.
Sådan styrkes børns selvtillid
Børn har brug for tillid hele deres liv, hvilket er grundlaget for at dette bliver lagt i de første leveår. Forældre kan markant påvirke, om et barn bliver genert, bange eller får selvtillid gennem den måde, de opdrages. Den følgende artikel indeholder nyttige tip til at styrke børns selvtillid. Hvordan man kan støtte barnet i at blive selvsikker.
HVAD BETYDER SELVTILLID?
Det er meget lettere for barnet med en sund selvtillid i børnehaven eller i skolen. Det samme gælder naturligvis også for voksenlivet.
At være selvsikker betyder ikke:
- at altid være smart og stærk
- altid ved, hvad der er rigtigt eller forkert
- Spørg aldrig din egen adfærd
I stedet betyder selvtillid:
- at kende sig selv og være i stand til at værdsætte sig selv
- at respektere sig selv
- at kende og værdsætte ens styrker og færdigheder
- acceptere svagheder og være i stand til at håndtere dem
- ikke at stille spørgsmålstegn ved dig selv som en personlighed
- repræsentere ens mening og holdning uden at angribe
- udstråler suverænitet uden at være anmassende
STYRKE BØRNS SELVTILLID – SOM SPÆDBARN
Hvis et lille barn skal fortsætte med at kalde for at få sin mors opmærksomhed, vil det enten give op med fratræden eller udvikle sig til et sundt barn. På den anden side, hvis barnet får den nødvendige opmærksomhed, får barnet en følelse af værdi. Dette skaber en følelse af selvværdighed, dvs. selvtillid.
Der er selvfølgelig ikke altid tid til at vende sig helt mod barnet, men så er det vigtigt i det mindste at forklare barnet, hvorfor tiden er kort. Det skal bemærkes, at det altid betyder, at det ikke er muligt at reagere senere. Hellere end ikke at reagere overhovedet. Barnet skal bemærkes af sine omgivelser. Det skal altid være opmærksom og være i stand til at udtrykke sine behov, som i det mindste delvist skal imødekommes. Dette påvirker småbørn og voksne.
FØLELSESMÆSSIG OPMÆRKSOMHED ER MEGET VIGTIG
Et af de vigtigste behov hos et barn er følelsesmæssig opmærksomhed. Dette er afgørende for den samlede personlige udvikling. Med hensyn til skoleudviklingsmulighederne kan det observeres, at den omsorg, som forældrene giver, bidrager væsentligt til, hvor succesfuldt barnet bliver.
Du kan styrke børns selvtillid ved at være følelelsesmæssig opmærksom!
Grundlaget for succes er sympati og trøst, forståelse og medfølelse samt kommunikation med hinanden. Hvis der mangler det, har barnet normalt dårlige kort til at opbygge tilstrækkelig selvtillid.
I skolen kan eleverne blive positiv anerkendt ved belønning eller anerkendende kommunikation til at værdige barnets præstation og give positiv opmærksomhed på en ønsket adfærd.
STYRKE BØRNS SELVTILLID – GENERELLE TIP:
- Forældrene er meget vigtige for udviklingen af børnene. Hvis et barn føler, at det er elsket, føles det sikkert, hvilket resulterer i en følelse af sikkerhed. Dette er en vigtig byggesten for at udvikle en sund selvtillid. Uanset hvor meget forældre er irriteret over barnet, skal det aldrig siges, at barnet ikke længere er elsket.
- Forældre er rollemodeller for deres egne børn. Derfor bør der gøres et forsøg på at demonstrere selvsikker opførsel.
- Børn har brug for regler, som også skal overholdes. Her bør der fastlægges få, men klare regler. Et nej styrker barnet. For hvis det kan klare det, vil det også lettere klare nederlag, hvilket forbedrer selvværd.
- Barnet skal have frihed. At give tillid er også vigtigt, fordi det reducerer frygt og styrker selvtilliden.
- Hvis barnet lærer noget nyt, der ikke fungerer med det samme, bør det ikke afskrækkes, fordi dette fører til selvtillid. Barnet bør værdsættes så ofte som muligt, fordi alle har brug for anerkendelse. Dette styrker selvtilliden. Forældre kan lide at sammenligne deres egne børn med andre, men det betyder ikke noget, om barnet lærer forskellige ting, såsom cykling eller svømning, før eller senere. Konkurrenceevne bør undgås , og barnet kan udvikle sit eget tempo.
- Børn skal være i stand til at ytre sig, da det er vigtigt for selvtillid. Dette bør også accepteres, hvilket naturligvis ikke betyder, at forældrenes mening ikke må være anderledes.
KONKLUSION
Som det ofte er tilfældet i livet, afhænger det af den rigtige balance. Hvis barnet opdrages uden grænser, medfører dette kun frihed i familiemiljøet. Til dette opfattes grænserne, som det senere liv sætter, endnu mere alvorlige. Børn kan ikke lide at fejle, fordi de ikke har udviklet selvtillid. Den modsatte dannelse begrænser et barn og frarøver barnet spontanitet. Livet tilbyder så mange friheder, men barnet kan aldrig opleve dem i al deres mangfoldighed.
Læs mere om børneopdragelse og om at styrke børns selvtillid. Du kan også læse flere artikler om anerkendelse og faglig udvikling.
Trompettræ
Catalpa bignonioides
Trompettræet ser simpelthen fantastisk ud som en solitærtræ i haven! Den pryder med sin bredde krone med store, hjerteformede blade.
Mellemstort træ med en bred, spredt, afrundet krone, hjemmehørende i det sydøstlige USA. Kronen er kompakt og har en dyb forgrenet begyndelse, hvilket betyder, at stammen normalt er ret kort. Den vokser hurtigt og kan blive omkring 10 m bred. Den gråbrune, lavt furede bark flager af i små stykker. Grenenes hårde ved er skrøbeligt.
Det spidse, glatrandede, hjerteformede blad viser sig sent om morgenen med giftige dele og falder relativt tidligt. Bladene er modsatte eller i hvirvler af tre. Ved beskadigelse udvikles en karakteristisk lugt. Om efteråret bliver bladene gule. De hvide klokkeformede blomster står i opretstående klaser. Bælgene bliver på træet hele vinteren.
Om foråret, med deres friske, grønne blade, giver træet den perfekte baggrund for den spektakulære blomstring af (bot.) Catalpa bignonioides. Utallige klokkeformede blomster dukkker frem på træet mellem juni og juli.
Blomsterne minder om trompeter og giver derefter træet sit navn. I blomstringsperioden er trompettræet virkelig en sensation! Blomsterne samles i klaser, magen til lys i kastanjetræet, der rejser sig op over løvet. De er hvide i farven med en gul hals og pletter af lilla. Denne pragt af blomster går ikke ubemærket hen af insekter, som taknemmeligt accepterer det meget nektar der befinder sig i blomsterne. Dette gør denne træart interessant for den insektvenlige have.
Efter blomstring udvikles fascinerende frugter på trompettræet – Catalpa bignonioides. De bønnelignende ranker når en betydelig længde på op til 35 cm. Disse frugtbælge hænger smukt fra trompettræet og er et rigtigt blikfang, der holder til efteråret.
Denne art af catalpa-slægten er også kendt som catalpa-træet. Den er hurtigtvoksende og når en højde på mellem 10 og 15 meter i Danmark.
Træet udvikler en afrundet krone, der strækker sig op til 10 meter. Med alderen falder træets grene og giver det et elegant præg. Plantens stilk er oftere kort og lige. En tynd, lysegrå til brunlig bark omgiver den.
Trompettræets vækst
Trompettræet kommer oprindeligt fra Nordamerika, hvor det normalt vokser i sydøst langs flodløb. Tørre perioder generer ikke Catalpa bignonioides, og arten anses for at tåle tørke og varme godt.
Det gør træet, som også trives rigtig godt i byklima, til et såkaldt klimatræ.
Stigende temperaturer som følge af klimaændringer volder træet ingen problemer. I haven folder trompettræet sig ideelt og individuelt ud i et åbent rum. I parker danner den en fin gruppe med andre planter. Det skal dog bemærkes, at træet er mere modtagelig for frost, når det er ungt, og en beskyttet placering anbefales.
Når du ikke kan tilbyde træet dette, må du sikre god vinterbeskyttelse, så snart temperaturerne falder. Når Catalpa bignonioides er fuldt udvokset, får den god vinterhårdførhed og kommer igennem den kolde årstid uden beskyttelse.
Det almindelige trompettræ stiller ingen krav til jorden. Men det foretrækker en frisk jordbund, der giver det mange næringsstoffer. Planten tåler også kalk i jorden og tåler lejlighedsvis udtørring af jorden. Det gør trompettræet til en letplejet havebeboer. Den lige vækstvane for unge planter fra planteskolen opfølges hurtigt af god forgrening, der giver trompettræet dets maleriske krone med tiden. Hvis du vil opmuntre planten til at forgrene sig, skal du starte snittet cirka 30 cm over den ønskede stilkhøjde. Om efteråret er trompettræet i topform igen. Dens blade bliver lysegule og udsender en intens glød i haven.
Fakta
Højde: 10 – 15 m, hurtigt voksende
Krone: rund, halvåben krone, lunefuldt voksende
BARK OG GRENE: grå, lavvandet furet
Blade: hjerteformet, frisk grøn, 15 – 30 cm lang, 10 – 25 cm bred
Blomst: hvid, i opretstående panik op til 25 cm lang, (maj) juni/juli
Frugt: op til 35 cm lang, tynd bælgplante
Toksicitet: ikke-giftig (normalt)
Jordtype: lavt jordbehov, ikke på våd jord
Jordfugtighed: tolererer kortvarige oversvømmelser
Brolægning: tåler asfalterede pladser
Hårdførhed: 6a (-23,3 til -20,6 °C)
Vindbestandig: moderat til dårlig
Andre modstande: Frostbestandighed (WH 1 til 6)
Fauna træ: Bifødeplante, værdifuldt træ til sommerfugle og møl
Form: Klarstammet, flerstammet træ
Oprindelse: det sydøstlige Nordamerika
Læs også: Hurtigt voksende klimahelt: Kejsertræ
Hurtigt voksende klimahelt: Kejsertræ
Kiri-træer eller et kejsertræ vokser omkring 3 meter på et år. Men ikke kun utålmodige gartnere sætter pris på træet fra Fjernøsten: Forskere kalder det blandt andet “klimatræerne”. Hvad betyder det?
En drøm af et træ
- Kiri-træet kommer fra Asien. Det har mange navne: blå klokketræ, Paulownia tomentosa, kejsertræ.
- Som ung plante tåler kiritræet ikke frost. Ellers er den nøjsom og overlever tørkeperioder.
- Kiri-træet er et af ”klimatræerne”. Det betyder, at træet kan modstå den tiltagende tørke og de ændrede vækstbetingelser i byen.
- Fordi kiri-træet ikke er en hjemmehørende plante, betragtes det som en invasiv art. Det kan fortrænge andre planter. Derfor er det ikke tilladt som træ til skove eller læhegn.
- Kiri-træet vokser omkring 3 meter om året – det er cirka dobbelt så meget som et egetræ.
- Træindustrien er begejstret for Kiri-træet: Dets lette træ af høj kvalitet er ideel til at bygge møbler, instrumenter og surfboards. Paulownia tømmer bruges endvidere til at bygge dækket på en yacht eller anden båd.
- De enorme blade, op til 1,20 meter store, binder meget CO2. Derfor anses Kiri-træet for at være meget klimavenligt.
PROFIL – Kiri træ
- Et kejsertræ bliver op til 15 meter høje – som en ahorn. Den almindelige bøg når som et typisk skovtræ en højde på omkring 30 meter.
- Kejsertræets rødder når dybt ned i jorden og er vidt forgrenede. Så de får nok vand – selv i perioder med tørt vejr.
- En hektar med Kiri-træer binder 3 til 5 gange så meget CO2 som en normal blandet og kommerciel skov i Danmark.
- Kiri-træet blomstrer lilla i april/maj. Blomsterne er klokkeformede og dufter som vanilje.
- Ikke så nyt: de første kiri-træer kom til Europa i 1834.
- Træet betragtes som “tømmerindustriens aluminium”, fordi det er let og stabilt på samme tid.
- Prisen på et kiri træ afhænger af dets alder. Meget unge planter er tilgængelige for mindre end 120 kroner. Du skal regne med at betale mere for ældre træer.
Plant et kiri-træ til datterens fødsel
Ifølge kinesisk tradition plejede forældre at plante et kejsertræ, når en datter blev født. Planten voksede med barnet. Hvis pigen blev gift, blev det personlige træ fældet. Barnet fik så lavet en medgift af træet – som eksempelvis et skab eller et andet møbel.
©Getty Images
Når vi taler om klimatræer, nævnes der en række træer, der er rigtig gode CO2 støvsugere. Bl.a. andet Trompettræet Catapla, som er hårdfør i vores egne, får håndstore blade og pynter hver en have, bymidte eller vejkant. Catalpa træer er super flotte, er hurtig voksende og optager en del CO2 fra atmosfæren. Læs om trompettræer catalpa i en anden artikel, som vi har skrevet om.